Go Back
Ristede græskarkerner

Ristede græskarkerner på pande - opskrift

Ristede græskarkerner kan bruges som en hurtig snack, når du er saltsulten. De kan også bruges som topping på salat, på supper eller på rugbrødsmaden med rygeost.
Samlet tid 5 minutter
Ret Snack, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • 2 dl græskarkerner
  • 1 spsk. salt

Sådan gør du
 

  • Varm olien op på en pande.
  • Hæld græskarkernerne i, og rist dem under omrøring, eller mens du ryster panden.
  • Skru ned for varmen, når de begynder at ”poppe”, og rist videre ½-1 minuts tid.
  • Drys med salt, og læg kernerne på fedtsugende papir, til de er kølet af og skal spises.

Noter

Tip: Læg et stænklåg over panden, hvis du vil undgå at få græskarkerner ud over det hele, når de ”popper”. De kan virkelig springe langt.