Hvis du står og skal flytte hjemmefra, så kan det føles som en stor mundfuld, når du pludselig skal finde og skrive under på din første lejebolig. Det er dog langt fra lige så svært, som man måske skulle tro det er.
Er du i tvivl om, hvordan processen foregår, og hvordan du eventuelt kan få hjælp til din boligjagt, så læs med herunder. Her får du nogle fif til, hvordan du lejer dit første hjem.
Tjek lejekontrakten igennem
Langt de fleste udlejere er selvfølgelig nogle søde og rare mennesker, som ikke er ude på at snyde dig. Men selv for de bedste kan der nogle gange kan der opstå fejl i en lejekontrakt, som i sidste ende potentielt kan komme til at koste dig mange penge. Derfor kan det være en god ide at få hjælp af en boligadvokat, som kan læse kontrakten igennem, inden du skriver under.
Hjælpen fra en boligadvokat kan potentielt spare dig mange penge i det lange løb. Hvis du tænker ’hvad koster en boligadvokat?’ og meget mere, så kan du altid ringe ind til den boligadvokat, som du er interesseret i at få hjælp af og få et tilbud. Husk at du ikke skal betale noget bare for at ringe og få et tilbud.
Vær klar på, at ikke alt bliver, som du måske drømmer om
Mange har, når de flytter hjemmefra, en masse drømme om, hvordan deres første hjem bliver. Sandheden er bare den, at du måske ikke finder lige præcis den lejebolig, som du går og drømmer om. Derfor er det rigtig vigtigt, at du er klar på, at realiteten måske er en anden, end den du ønsker dig.
Vær derfor åben over for de forskellige muligheder, som forskellige lejeboliger kan tilbyde dig. Når det dog er sagt, så skal du heller ikke gå for meget på kompromis, da det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas i dit nye hjem.
Det er dyrt at flytte
Det kommer nogle gange bag på de unge, som flytter hjemmefra, men det er faktisk rigtig dyrt at flytte. Ikke nok med at du ofte skal betale både depositum og forudbetalt husleje, så skal du formentlig også ud og købe en masse nye møbler til dit nye hjem.
Dermed kan det hurtigt løbe op i mange, mange tusinde, når du skal flytte. Det er ikke ualmindeligt, at du bare for at overtage din lejebolig skal lægge et beløb, der svarer til 6 måneders husleje i forudbetalt leje og depositum. Derfor kan det være en rigtig god ide at have en god opsparing, så du har råd til det hele og kan indrette dit nye hjem, som du har lyst til.